Jeg begyndte at læse jobannoncer og en dag så jeg tilfældigt at et orkester med navnet Counters søgte en keyboard-mand.
Jeg tænkte lidt over det. Havde jeg lyst til at spille igen?
Jeg ringede til John Ellekrog, der var guitarist og kontaktperson i orkestret og vi blev enige om at jeg kunne komme til "prøve" på en af orkestrets øveaftener på "Under uret" i Aalborg.
Det var jeg noget spændt på! Jeg var jo en sølle folkeskolelærer der slet ikke var med på alle de "moderne" melodier som de kunne, men jeg tænkte at jeg vel nok kunne finde ud af at spille de akkorder der skulle til - jeg blev klogere...
De var der alle 5 da jeg ankom:
De havde noget helt andet gear end jeg var vant til - både fra "gamle dage" med Hokus Pokus og selvfølgelig på de skoler hvor jeg havde været ansat. Det var som at komme tilbage til "den virkelige verden".
Pludselig kunne jeg mærke hvor meget jeg havde savnet det hele.
Vi fik hilst på hinanden og skulle nu til at finde ud af om der var noget vi kunne spille fælles.
Jeg tror vi prøvede et par enkelte lettere numre med nogle få akkorder. Det gik vist hæderligt, men de var bestemt ikke imponerede. Jeg fandt lynhurtigt ud af hvor gode de var til at bruge ørerne - de lyttede til hinanden og var hele tiden meget opmærksomme på tonalitet og rytme. Det hele kørte som een stor maskine - meget præcist og med et fremadrettet drive.
Jeg var vant til fra seminarieverdenen og i skolen at have stort set alt skrevet ned: tekster, akkorder, takter, AABA-former og meget andet. De her fyre spillede sgu bare - jeg måtte gøre noget inden det blev alt for pinligt!
Heldigvis havde jeg et par a-capella-noder i rygsækken. Det gav mig lejlighed til at demonstrere noget jeg kunne, nemlig noder og teori. Jeg spurgte om de var med på at lære en af dem og vi gik i gang med "Goodnight Sweetheart" fra filmen "3 mand og en baby".
Det gik rigtigt fint - og i løbet af en lille halv time havde vi den på plads. Den blev senere vores faste "godnat-sang" når vi var ude at spille. Jeg reddede æren og vi sluttede aftenen af med masser af snak over et par øl - eller masser af øl over et par snacks.
Der var vist også et par andre fyre der skulle til "audition", men jeg husker det ikke så tydeligt mere, men enden på det blev at jeg blev "ansat" et par dage senere - og så begyndte det rigtige arbejde.
Jeg skulle først nu til at anskaffe mig noget gear. Det gamle Hammond-orgel var helt yt og i mellemtiden var der jo kommet en helt ny verden med MIDI (Musical Instrument Digital Interface).
Jeg besøgte Knud Eskildsens musikforretning i Aalborg og fandt ud af hvad jeg skulle bruge. Først og fremmest et master-keyboard med vægtede tangenter. Det skulle styre MIDI og være i bunden af mit setup.
Jeg købte et temmelig ukendt HiTec Masterkeyboard MI P. Det kunne styre alt hvad jeg havde brug for og det var dejligt at spille på. Oven på det en Roland D-20 Synthesizer og ved siden af et rack med diverse lydmoduler, mixer, effekter og backup.
Jeg købte næsten det hele på een gang. Så jeg havde alt hvad jeg skulle bruge.
Nu skulle jeg så bare lære at bruge det. Jeg brugte mange timer, dage og uger på at finde lyde og sætte det hele sammen så det virkede som det skulle.
Til hvert eneste nummer havde jeg lavet et preset, hvor alle lyde og instrumenter lå præcis hvor jeg skulle bruge dem. Klaver eller orgel i bunden. Blæsere, strygere eller percussion på det øverste keyboard. Alt kunne placeres lige der hvor det lå bedst for hænderne.
På min repertoireliste havde hvert nummer et preset-tal. Hvis vi fx skulle spille Joe Cocker "You can leave your hat on", tastede jeg preset 12 - og så var alt klar med klaver, orgel og trut.
Så startede det hårde program med at få lært hele repertoiret. Vi øvede i Aalborg 2 gange om ugen og jeg øvede hjemme alt det jeg kunne nå. Da jeg havde et grundrepertoire blev jeg sluset ind ved at spille først 1 sæt på 45 minutter og efterhånden flere og flere sæt.
Jørn og Flemming fadede ud efterhånden som jeg kom ind. Vi havde et glimrende samarbejde hele den periode som indøvningen varede. Det er i øvrigt kendetegnende for Counters at man hjælper hinanden så godt man kan.
Counters eksisterer stadig i dag - med en helt anden besætning - se mere på counters.dk
Det var en sjov og spændende tid med Counters. Vi spillede næsten hver weekend og havde kalenderen fyldt. Det var jobs i hele landet. Løkken, Ålborg, Randers, Silkeborg, Horsens, Vejle, Kolding, Odense, København og mange andre steder.
Vi spillede på diskoteker og kroer, til halballer, byfester, firmafester, bryllupper og et par skilsmisser. Nogle steder blev vi nærmest husorkester og kom der flere gange om året - det var faktisk rigtigt hyggeligt.
Efter 6 år kunne jeg mærke at livet på landevejen og i en kuffert ikke kunne blive ved. Jeg havde samtidig uddannet mig som IT-supporter og besluttede at prøve et nyt job - et nyt sted - og flyttede til Bornholm.
Mit sidste spillejob med Counters var på Ambassadeur i Aalborg i 1995.
Siden den aften har jeg ikke spillet med andre.
I februar 2016 flyttede Judith og jeg i en helt ny ejerlejlighed i Himmelev. Jeg har endelig fået lyst til at spille igen og har købt det ultimative elpiano - et Roland LX-17. Det er fantastisk at spille på - og jeg øver hver eneste dag (Minimum 1 Pomodoro = 25 minutter).
Jeg har et projekt der løber over de næste par år. Jeg spiller hver eneste dag prima vista (sight reading) fra den helt nye Melodibog til Højskolesangbogen. Målet er at kunne tage Melodibogen og spille hvilken som helst af de 601 melodier :-)
Har nu opgraderet mit LX-17 til det nyeste flagskib fra Roland - LX708
Ny hjemmeside kommer her i næste uge :-)
| Tim Bregning | 25481848 | tim@bregning.dk |